Rengøring, receptionsservice og kantinedrift Som i trygt kan tale højt om
Gør en forskel, når du vælger facility management
Glad Europa er et joint venture mellem Glad Fonden og Europa Kantiner.
Hver dag leverer vi kantineløsninger, professionel rengøring og receptionsservice af høj kvalitet. Det gør vi til virksomheder, der har den bæredygtige dagsorden øverst og aktivt vil bidrage til mangfoldigheden på arbejdsmarkedet.
Derfor gør det en forskel, når du vælger os.
Om Glad fonden
I Glad Fonden tror vi på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund, vi bor i, rigere, gladere og mere inspirerende.
Vi har siden 1999 skabt markante beskæftigelses- og uddannelsesresultater. Med 350 ansatte, heraf halvdelen ansatte på særlige vilkår, og 110 elever er Glad Fonden et eksempel på, at det lader sig gøre at inkludere alle typer på arbejdsmarkedet og samtidig levere kvalitet.
Glad Fonden skaber produkter og leverer ydelser inden for medier, kultur, design, køkken, facility service og uddannelse. Vi har lokalafdelinger i København, Aarhus, Esbjerg, Aabenraa, Vejen og Ringsted. Ud over fondens egne virksomheder indgår vi i partnerskaber med private virksomheder
og organisationer for at skabe større inklusion på arbejdsmarkedet. Fondens bestyrelse, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg har repræsentanter fra såvel ordinært ansatte som ansatte på særlige vilkår.
Glad Fonden er en registreret socialøkonomisk virksomhed.
Læs mere om gladfonden.dk.
Om EUROPA Kantiner
Hos Europa kantiner har vi integreret målsætningen om at skabe positive oplevelser hver dag.
Det gør vi med bæredygtig gastronomi, et højt serviceniveau, stort fokus på madoplevelser og en dagsorden om social inklusion.
Vores ophav er den københavnske Café Europa 1989, som siden sin start har været drevet af samme innovative familie, der ud over Europa Kantiner fra 1993 også favner et lokalt kafferisteri.
Europa Kantiner startede med at servere frokost i Miljøministeriet og har i 30 år drevet kantiner på offentlige og private kontrakter – aktuelt i København, Aarhus og Næstved.
Som samarbejdspartner insisterer vi på at være transparente, ærlige og autentiske.
Vi har ingen hemmeligheder, og det vi siger, er også det, vi gør.
Vores erfaring er, at oprigtighed kan smages, duftes og mærkes – også på jeres medarbejdertilfredshed.
Læs mere om europakantiner.dk.
Facility management der giver mening
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Vi bider ikke